Her i huset har vi taget en svensk tradition til os og derfor fik vi selvfølgelig Luciabrød i dag. Mums de smagte godt og de er stort set blevet spist rub og stub:o).
Beklager den dårlige billedekvalitet (som vist nok skyldes fotografen bag kameraet;o)), men brødene var meget mere gyldne og gule i virkeligheden.
Udover de lækre brød har dagen i dag også stået i sportens tegn. Vores datter har nemlig været ude og spille en håndboldkamp.
På billedet herunder er hun lige blevet skiftet ind og modtager et indspil på stregen.
Heldigvis klarede pigerne sig en del bedre end man kan sige om kvinderne fra landsholdet;o).
Med god mad og motion skulle man da næsten tro, at lykken var gjort - men ak nej. Sidst på eftermiddagen lagde vores børnehavebarn sig med influenza-lignende symptomer. Han har ihvertfald feber og ondt i hele kroppen. Hvis der nogensinde har hersket tvivl om, at han indeholder et xy-kromosom, så har han da med følgende udtalelse slået fast med syvtommersøm, at det gør han. Henunder aften kom han og bebudede, at han troede, at han skulle dø. Heldigvis står det vist ikke helt så slemt til;o), men på toppen er han altså ikke:-( - mit lille pus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)