lørdag den 27. august 2011

Pøllepude - Gør det selv!

Flere har spurgt om, jeg ikke ville lave en DIY på mine pøllepuder... Selvfølgelig vil jeg da det, så nu kommer den:-). Jeg beklager på forhånden den ringe kvalitet af billederne, men de fleste er taget en sen aften. Kender I det der med, at man er så optaget af den kreative proces, at man nærmest glemmer alt omkring sig? Det skete for mig:o) - Jeg har glemte desværre at tage nogle billeder et enkelt sted, da syningen bare kørte der ud af, men jeg håber vejledningen på puderne alligevel er nem at gå til.... Ellers må I sige til:-).

Jeg tager udgangspunkt i min monteringspuder, som måler 40cm i længden og det runde endestykke har en diameter på 15cm. Selve pudens omkreds er 49cm. Denne DIY kan selvfølgelig bruges til puder som har andre mål, så skal du bare huske at tage forbehold for det, når du klipper stoffet;o)

1. Jeg har valgt, at mine puder skal bestå af 8 striber. Pudens længden på de 40cm deler jeg derfor med 8 (40/8=5). Og da pudens omkreds er 49cm, skal hver strimmel stof være 7x51cm incl. sømrum. Strimlerne rives eller klippes, alt efter hvad du har det bedst med:-).

2. Til endestykker har jeg lånt en passer fra en af børnene, så jeg kunne tegne en skabelon af en cirkel med en diameter på 16cm - Det vil sige, at de 16cm er incl. sømrum. To endestykker klippes i det valgte stof.

3. Her ses mine 8 stofstrimler og 2 endestykker

4. Så er det bare med at komme i gang med at sy. Strimlerne syes sammen ret mod ret (Jeg har taget overlockeren i brug, men en symaskine kan selvfølgelig også gøre det:-)).

5. Fortsæt med at sy strimlerne sammen ret mod ret til du har syet dem alle sammen. Herefter har jeg valgt at overlocke alle kanterne.

6. Nu bliver det måske tydeligt, at jeg er autodidakt ud i syningens kunst. Jeg har ingen idé om, hvordan man syr en lynlås professionelt på, men denne måde fungerer fint for mig;o).
Lynlås hæftes med nåle fast på stoffet ret mod ret som det ses på nedenstående billede.

7. Med lynlåstrykfoden syes en ligeud-sting tæt på selve lynlåsen.

8. Lynlåsen "vendes", så den side/snip af lynlåsen du lige har syet ligger ind under stoffet (se billedet, så er det vist nemmere at forstå;o)). Herefter syes igen med hjælp af lynlåstrykfoden en pyntestikning ned langs lyslåsen. Punkt 6, 7 og 8 gentages med den anden side af lynlåsen og stoffet.

9. Nu skulle pudens betræk gerne se sådan ud:-)

10. Så er det kun endestykkerne, der mangler at blive syet på og det er her jeg desværre glemte alt om kameraet - Sorry! Men endestykkerne syes på betrækket ret mod ret - Så forhåbentlig ingen ko på isen der:-). Jeg plejer at hæftet endestykket til stoffet med fire nåle, så jeg er sikker på at det passer.

Vupti så er puden (eller puderne;o)) færdig

God fornøjelse!

9 kommentarer:

  1. super gennemgang :) hvor køber du monteringspuderne?

    SvarSlet
  2. Tak for DIY. De er altså bare så fine de puder. :-)

    SvarSlet
  3. Tusen takk.
    Knallfine puter:)

    SvarSlet
  4. Hvis ikke man har en fod til lynlåse kan man starte med at ri lynlåsen fast så den ikke glider når man syr på maskinen.
    Bare et lille tip fra en der har været ved at smide lynlåsen ud af vinduet før jeg lærte dette. ;)
    Ellers fed DIY.Er virkelig vild med stofferne!

    SvarSlet
  5. Du får det til at se så legende let ud og selv jeg forstod det hele - fantastisk! Jeg får helt lyst til at sy pøllepuder ;o)
    Kh karen

    SvarSlet
  6. uh, jeg vil også gerne vide hvor du har puderne fra. Dem fra Stof og stil er totalt slatne!!
    Og tak for tutorial, jeg skal have lavet 2 til min slagbænk :o)

    SvarSlet
  7. Tak skal I have for jeres søde kommentarer:-)

    Pernille-Frederikke og Linda: Puderne er nogle nakkepuder fra Lidl. De kom oprindelig med et kedelig betræk i syntestisk materiale i farverne hvid, grøn, blå og lyserød. Betrækket er kasseret efter at lynlåsen er taget af og genbrugt:-). Kan ikke huske prisen på puderne, men de må ha' været ret billige, når de er fra Lidl;o). Så det er bare med at holde øje med tilbudsaviserne:-).

    Frk. Smed: Jeg tror nu, at jeg vil smide lynlås ad h til, hvis jeg skulle ri - Det har jeg bare ingen tålmodighed til, men hey så kender jeg da mine begrænsninger:o).

    Karen: Det ER let, så kom du bare i gang;-)

    Kh. Louise

    SvarSlet
  8. Hejsa! Må jeg linke til din DIY på min side?

    SvarSlet
  9. Du skal være hjertelig velkommen til at linke til DIY'en:-)

    Vh. Louise

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)