Højdeskræk!!!

Ingen tvivl om, at jeg har udfordret mig selv på vores Københavnertur. Jeg har nemlig højdeskræk og selv lave stiger, trapper man kan se igennem osv. har jeg meget svært ved at forcere - mine ben begynder at ryste, maven snører sig sammen, jeg bliver klamsvedig. Det er bare nogle af de fysiske symptomer - De psykiske er langt mere markante! Men højdeskræk eller ej, så skal København opleves og det blev den med først en tur i Rundetårnet. Og her er jeg faktisk lidt stolt af mig selv:-). Jeg kom helt op til toppen uden problemer - dog var der en lidt sitren i benene, da jeg stod ude på platformen. Men den smukke udsigt over Københavns tage og tårne blev nydt. Så jeg havde bestemt fået mod på mere, da jeg kom ned igen...

Udsigten fra Rundetårn

Et lille hvil på vej ned fra Rundetårn blev der også tid til:-)

Men som sagt havde jeg fået mod på mere, så Vor Frelser Kirke blev næste mål. Og lad det være sagt med det samme; "Det gør jeg f**** aldrig igen"! Jeg kom ikke helt til tops - Faktisk nåede jeg "kun" op af de 250 indvendige trappetrin og halvt ud af den lille udgang, som fører til de udvendige trin op af spiret, inden jeg måtte opgive og kravle tilbage igen. Selvom jeg ikke nåede toppen, så kan jeg vist godt være stolt af mig selv, for jeg fik overskredet nogle grænser. De indvendige trapper synes jeg var stygge (tør selv ikke tænke på de udvendige;o)) - Det hele gyngede og svajede og jeg følte at jeg var ude og sejle, men det mentale var klart det værst; For hvert skridt jeg tog, var jeg skrækslagende for, at det hele skulle brase sammen om ørerne på mig. Men op kom jeg og det er vel også en sejr i sig selv; at man finder ud af, hvornår ens grænse er nået? Men nok om mig, for jeg bliver altså også nød til at fortælle om mine børns opstigning. De er skisme seje. Frederikke kom op af de indvendige trapper og ud på den udvendige platform, hvor hun gik lidt rundt og nød udsigten inden turen gik nedad igen. Valdemar, den lille spirrevip, tog turen hele vejen op også selv om han efterfølgende måtte erkende, at han var bange - han syntes, at det havde blæst rigtig meget deroppe. Vel nede igen og med sikker grund under fødderne, blev vi alle dog enige om, at det var en one-in-a-lifetime oplevelse - Det gør ingen af os igen!

Tårnet på Vor Frelser Kirke

Nu når jeg ser billederne af tårnet, synes jeg ikke, at det ser specielt højt ud:o). Men hvis man tænker på, at den forgylde jordkugle på toppen kan rumme 12 voksne mænd samt at Kristusfiguren, oven på kuglen, er 3 meter høj, så kan man vist bedre fornemme proportionerne.

Den eneste udsigt jeg nød, var igennem tårnets runde vinduer

(og Valdemar kunne ikke overtales til endnu en tur helt op i toppen, for at tage billeder;o))

På vej ned igen!

Jeg beklager det fjoget udtryk, men hele kroppens alarmberedskab kørte på dette tidspunkt endnu på højtryk:o)