torsdag den 3. september 2009

En husmors bekendelser:o)

Flere har spurgt om, hvad jeg får tiden til at gå med, når nu jeg er hjemmegående. Jeg ved det faktisk ikke - tiden går bare. Jeg har dog forsøgt at beskrive nogle af mine daglige aktiviteter, så de kommer her:

Vække børnene
Lukke hunden ud
Lave morgenmad
Spise morgenmad
Vaske mindstemanden ansigt og hænder
Afrydning efter morgenmaden
Skifte ble på mindstemanden
Børste tænder på de yngste
Finde tøj til de yngste
Hjælpe/guide dem i tøjet
Skynde på de store
Finde madpakker frem
Få hunden ind
Aflevere de store i skolen
Lave evighedsblomst sammen med børnehavebarnet
Aflevere børnehavebarnet
Nyde gåturen hjem sammen med mindstemanden
Hente avisen
Udeleg og sneglestudie i regnvejr
Hunden ud
Samle kartofler op i køkkenet efter hunden har leget med dem
Lægge vasketøj sammen
Lægge tøjet på plads
Opsamling af nyt vasketøj rundt om i hele huset
Sætte vaskemaskinen i gang
Tømme opvaskemaskinen
Lave tidlig frokost
Spise frokost sammen med mindstemanden
Vaske mindstemandens ansigt og hænder
Ny ble til mindstemanden
Afrydning efter frokosten
Fylde opvaskemaskinen og starte den
Putte mindstemanden
Oprydning af de dvd'er mindstemanden har smidt rundt i stuen
Hunden ind
Kæle og snakke med hunden
Lave rugbrødsdej
Lave buksedragt
Tjekke og sende diverse mails
Opspringshandlinger på nettet;o)
Tømme skraldespand og blespand
Hænge det nyvasket vasketøj op
Tage billeder af stof og ligge dem på nettet
Hente post
Tage mindstemanden op efter middagsluren
Ny ble til mindstemanden
Hente børnehavebarnet
Handle ind
Poste breve
Pakke varerne ud og stille på plads
Hunden ud
Tømme opvaskemaskinen
Madkasserne puttes i opvaskemaskinen
Lave eftermiddagsmad
Spise den sammen med de yngste
Vaske mindstemanden ansigt og hænder
Afrydning efter eftermiddagsmaden
Lektielæsning med skolebørnene
Aktivere de yngste
Afværge et slagsmål
Køre pigerne til håndbold
Lave aftenmad
Spise maden
Vaske mindstemandens ansigt og hænder
Afrydning efter maden
Fylde opvaskemaskinen og sætte den i gang
Mad til hunden
Hente pigerne fra håndbold
Børste børnenes tænder
Natbleen gives på
Børnenes puttes
Hunden ind
Der pustes ud og sofaen indtages;o)
Computertid
Sengetid

Sådan ser en typisk dag ud her hjemme i det midtfynske. Dog må jeg tilstod, at hr. Nielsen kom tidligt hjem i dag (kl.16.30) og derfor selvfølgelig har hjulpet med tingene herefter:lurve:.
Så nu vil jeg glæde mig til en ny dag i morgen som bla. også vil rumme massage - altså ren tiltrængt mortid;o)

mandag den 31. august 2009

Inspiration

For snart længe siden fik jeg købt mig noget garn og en hæklenål samt en opskrift på den sødeste hæklet elefant. Sådan en skulle jeg da nok hurtig få lavet. Jeg havde kun et lille problem...... Jeg kan ikke hækle. Så nu har alle remedierne til mit store hækleprojekt ligget bagerst i skabet i det sidste års tid, men det skal snart have en ende. For en anden blogger har virkelig givet mig blod på tanden ved bla. at vise, hvordan man hækler de sødeste armbånd og en kurv af stofrester.
Faktisk er jeg blevet så inspireret, at jeg her til aften fandt opskriften på elefanten frem igen. Dog blev den hurtig lagt til side igen, da jeg stødte på ordet luftmasker og ikke har en eneste idé om hvad det er:o).
Note til mig selv: Skal altså finde den hobbybog, hvori der står en meget udførlig beskrivelse af de grundlæggende hækleteknikker. Jeg ved , jeg har den....... Et eller andet sted:o)
Imedens jeg leder, vil jeg anbefale jer at kigge forbi Karens blog og lad jer inspirere.

Og så må jeg jo håbe på, at jeg en gang med tiden kan fremvise nedenstående elefant færdighæklet.
Mønstret på elefanten er fra STOF & STIL

søndag den 30. august 2009

En genganger og så alligevel ik'

Kan I huske den Pippi-kjole jeg viste for en uges tid siden??? Ellers får I lov til at nyde den endnu en gang, for jeg har været så heldig, at min meddesigner Katrine (og hendes mor;o)) har givet mig lov til at bruge nedenstående billeder her på bloggen. Og hvor er jeg glad for det, for Katrine kan altså præsentere kjolen 1000 gange bedre end en gine - og så skal vi selvfølgelig ikke ind på, at det ikke er mig der står bag fotograferingen af disse skønne billeder:o).
Når jeg har syet tøj til andre, bliver jeg altid helt vild nervøs. Får lidt ondt i maven osv. For sidder tøjet nu godt og kan de lide det - Kort sagt; lever tøjet op til deres forventninger??? Alle disse spørgsmål kan simpelhen få min mave til at slå knuder, men dem kunne Katrine da hurtigt for løsne op. Katrines mor skrev ret hurtigt tilbage til mig og kunne fortælle, at Katrine mente, at det var den flotteste kjole hun nogensinde havde haft. Og et par dage senere fik jeg så endnu en hilsen, hvori Katrines mor nu kunne berette, at Katrine ikke have været helt tilfreds med, at kjolen skulle til vask for så kunne hun jo ikke have den på:o). Hvor bliver jeg bare glad, når jeg får sådan en feedback.

Ikke mere snik snak - men nu til billederne af min meddesigner Katrine og kjolen!


Og Katrine takker af for denne gang;-)
Kære Dorthe og Katrine - endnu en gang mange tak for lån af de dejlige billeder!

søndag den 23. august 2009

Navnebroderi

Er du også træt af, at dit barns jakke blive væk i børnehaven, fordi mange af ungerne render rundt i det samme overtøj og vi forældrene derfor har svært ved at finde ud af hvad der tilhører vores eget barn i den skræmmende store tøjbunke i børnehavens garderobe?
Et rygmærke må da være sagen for en lille sej dreng. Ingen kan da være i tvivl om, hvem denne jakke tilhører:o). Samtidig må det da også lette på pædagogernes arbejde, da de ikke skal stå og kigge efter et, måske ikke eksisterende, navnemærke i nakken af jakken;o).

En ganske almindelig fleecejakke der er blevet lidt mere festlig at se på!

Broderiet tættere på, så bølgerne i navnet og ansigterne i stjernen bedre fornemmes.

lørdag den 22. august 2009

Barselsvisit

I dag har vi nået meget. Vi har blandt andet været på barselsvisit hos min bror og svigerinde, hvor vi har beundret det seneste skud på familietræet.

Her ses den 3 dage gammel lille dreng!

Min datter som ellers har givet udtryk for, at hun absolut synes, at der er drengebørn nok i familien, ser da vist ud til at mene at den lille fætter er meget sød;o)

onsdag den 19. august 2009

Pippi-kjolen

Her kommer Pippi Langstrømp.
Tjolahop tjolahej tjolahopsasa.
Her kommer Pippi Langstrømpe her
kommer faktisk jeg.

Uha hvor jeg elsker den sang. Den frembringer så mange gode minder, så hvad var mere nærliggende end at kreere en kjole i bedste Pippi-stil. Hov stop mig lige inden jeg går i selvsving;o). Det lyder jo næsten som om, jeg-alene-kvinde står bag idéudviklinger af kjolen. Det gør jeg IKKE. En pige, som til tider minder mig om selveste Pippi Langstrømpe;o), har været en stor hjælp.

Nedenfor ser du Pippi som jeg husker hende.
Fræk, modig og aldrig til at stoppe.

På billedet ses også den karakteristiske Pippi-kjole med lommer. Det er lidt denne kjole jeg har haft i tankerne. Dog skulle den gøres mere up to date og personlig. Jeg synes lilla er en smuk farve og heldigvis er min lille meddesigner og hendes mor helt enige;o). Så det blev hurtig besluttet, at kjolens grundfarve skulle være lilla og ikke gul.

Næste billede viser det første udkast til kjolen. Denne kjole er kun lavet som et udgangspunkt til en videre dialog. Derfor er kjolen også mindre end den endelig, der er andre lommer på, ærmerne er afsluttet med henholdsvis elastik og oplægning og endelig den prikkede nederste kant skal af igen og syes på igen på en anden og pænere måde.
Jeg må faktisk tilstå, at jeg har nydt denne proces med kjolen. Ikke mindste det at lave en nr. 1, hvor man kan prøve sig lidt frem og lave alle fejlene uden at det gør noget - For så til sidst at lave kjole nr. 2, hvor alle de små skønhedsfejl gerne skulle være væk.


Og så kom min lille meddesigner ellers på banen. I hendes stofvalg til lommer spores en stor kærlighed til dyr, men det har den "rigtige" Pippi vel også? Det blev også besluttet, at kjolen skulle have de vide ærmer.
Inden kjolen vises frem, vil jeg på forhånd lige gøre opmærksom på, at ginen ikke har den rette størrelse i forhold til kjolen. I samme vending kan jeg da også lige undskylde for mine manglende evner som fotograf - nå men mere om det ved de enkelte billeder.

Her ses så den færdige kjole.
På dette billede kommer mine fotografiske evner rigtig til udtryk i et ærme der ser vind og skæv ud:o)

Så blev ærmet rettet til, men nu ser kjolen lidt småskæv ud.
Håber I kan se bort fra disse fejl som helt klar ligger ved fotografen:o)

Nu håber jeg bare på, at kjolen falder i god jord hos min meddesigner, når hun først får prøvet den på.

mandag den 17. august 2009

Og vinderen er.....

Til at hjælpe mig med at udtrække vinderen af min lille give away havde jeg allieret mig med mindstemanden - Lykkens pamfilius:o). Den opmærksomme læser vil måske kunne se, at han ser lettere forslået ud i hovedet efter en nats kamp mod myggene;-)

Tratradera - Spændingen stiger!

Hmm hvad siger mor nu, at jeg skal gøre med sedlen i min hånd?

Tiden trækkes;o)

Ooooooog vinderen er:

DORTHE

Mange gange tillykke til dig. Send mig en mail ang. hvilken kurv og hvilken farve du ønsker.


Nedenfor ses brødkurven med et ½ friskbagt rugbrød og de to små kurve rummer noget godt til ganen. Fødselaren blev rigtig glad for gaven og det håber jeg også, at du gør Dorthe. Indholdet må du selv fylde i din valgte kurv;o)
Tak til alle dem der deltog i min lille give away!