Hvordan køber du stof? Hmm måske et mærkelig spørgsmål, men kan se at jeg har forskellige strategier alt efter humør. Nogle gange har jeg fx. et par bukser i tankerne og så går jagten ind på det stof, som jeg tror vil egne sig bestemt for at resultat bliver som jeg har forestillet mig. Det hænder så tit, at der ofte ryger lidt ekstra ned i kurven, men det er en helt anden snak;o). Andre gange bliver stoffet indkøbt af den simple grund, at jeg synes det er smukt - uden at jeg har tænkt nærmere over, hvad jeg skal bruge det til. Andre gange igen falder jeg dog også over noget stof, som jeg ikke troede, at jeg skulle have, men når jeg så først har set/mærket stoffet får jeg en umådelig trang til at sy noget bestemt af det....
Sådan havde jeg det med det her stof:
Med det samme jeg så det, vidste jeg bare, at jeg skulle sy en buksedragt til en lille pige i lige netop dette stof. Så vel vidende om, at Frederikke ikke vil gå med buksedragten (man kan vel heller ikke kalde Frederikke en lille pige mere og når det så er sagt, så synes hun faktisk at stoffet er rigtig flot - hun er bare ikke til buksedragter), blev stoffet indkøbt.
Stoffet er nu blevet forvandlet til denne buksedragt i str. 98:
Man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe, så jeg vover pelsen og siger; At jeg synes den er blevet så lækker og jeg ville elske, at have en lille pige, at putte i den.... Men det har jeg jo ikke, så derfor sættes den nu til salg for 179 incl. porto;o).
Detalje billede af smocken
Buksedragten afprøves på husmodellen;)
Klik gerne på billederne for at forstørre dem;o)