Faneblade

mandag den 1. juni 2009

Pinsen

I år har vi primært tilbragt Pinsen udendørs, når man da lige ser bort fra de stunder, hvor vi måtte kapitulere og søge ly indenfor for solens brændende stråler.
Vi er jo så heldige at være beriget med et klinkegulv uden gulvvarme - det vil sige at om vinteren er det s**** koldt, men om sommeren nyder vi det, da det hjælper til med at gøre hele huset dejligt svalt.
Det er også inddørs, at der her i Pinsen er blevet nydt talrige is - børnene kunne simpelhen ikke nå at spise dem udenfor inden de smeltede væk:oP.
Som I kan se er det de store is der nydes! For som vores kære nabo har fortalt børnene, så er STORE is til om sommeren og små is til om vinteren:o)

Haven har også fået en tiltrængt hjælpende hånd her i Pinsen. Efeuen er blevet klippet, skvadderkålen er fjernet (eller noget af den;o)) og plænen er trimmet. 
Der er stadig rigeligt at give sig i kast med, så hvis der sidder nogen derude som ikke ved hvad de skal få tiden til at gå med - Ja så skal de altid være velkomne forbi;o)

Når alt havearbejdet blev for meget, nød mindstemanden et kølende bad i skyggen på terrassen.

Men hele Pinsen har jo ikke været ren arbejde. Det er skam også blevet til et dejlig ophold på "Hotel Falster" med hele 2 overnatning og fuld forplejning:o). Skønne dage hvor vejret ligeledes var med os. Opholdet var ren forkælelse med masse af familiehygge.
Vores mindstemand havde især store glæde og fornøjelse af at være sammen med fætter:o)
Men hvorfor er det lige, at børn i den alder altid skal have lige præcis det stykke legetøj den anden leger med????
Her ses mindstemanden og fætter dog i lykkelig harmoni!

Pinsen bød også på en tur til vandet ved Marielyst. En is skulle selvfølgelig nydes som afslutning på en dejlig varm dag. Det også selvom det var gået hen og blevet en ret koldt og blæsende aften.

Som afslutning på dette indlæg vil jeg vise et af de mere sjældne billeder - Nemlig et billede af mig og så med dobbelthage og det hele:o)
Jep her i Pinsen har jeg også fået syet og billedet er taget medens jeg er ved at lave et blusemønster - mere om den senere;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)