Faneblade

torsdag den 9. december 2010

Lav din egen filtskål

For at lave en filtskål har jeg brugt en plade filt (48x30x0,5cm) købt i Stof2000, en patchworklineal, en rulleskærer, en syl, en saks, en hultang og 2 skruer med møtrik. Mange af redskaberne kan erstattes af ting, man har i den almindelige husholdning, så man kun har brug for filtpladen, skruerne, en saks, en lineal og et tegneredskab for at lave skålene - men mere om det i løbet af indlægget.

Redskaberne!

Skær filtpladen så du får et stykke som måler 18x30cm
Her har jeg brugt min rulleskærer til at lave en markeringsstreg som jeg kan klippe efter. Man kunne også sætte en streg med en blyant og så klippe;)


Den korte side (18cm) inddeles i 3 lige store dele à 6cm
Lav en markering i en længde på 10cm og klip!

Nedenstående billede viser den ene korte side af filt-pladen efter der er klippet ca. 10cm ind i filten.
Det samme gøres på den modstående korte side!

Enderne samles!

Lav en markering (igennem alle 3 lag filt) med fx. en syl der hvor du synes skruen skal være!
I stedet for en syl kan man sikkert også bruge en spids lille saks. Eller hvis man som min mand;o), har nogle ordenlige bøffer, kan man også droppe markeringen og trykke hultangen i gennem alle 3 lag filt på en gang - men det har jeg altså IKKE!

Filtpladen med huller og opklip!

Skruerne skrues i og VOILA skålen skal så bare fyldes!

Jeg glemte selvfølgelig at tage billeder af de færdige røde skåle, men de er da også pæne i sorte;o)

*KLIK PÅ BILLEDERNE, HVIS DU ØNSKER AT SE DEM STØRRE*

29 kommentarer:

  1. Dejlig enkel...og så så flotte. Det må vist prøves på et tidspunkt.

    SvarSlet
  2. Skøn ide - det må jeg også lave!
    - Katharina

    SvarSlet
  3. Tak for den fine guide, det skal helt klart prøves! :)
    Mvh Jennifer

    SvarSlet
  4. hvor er de fede!tak fordi du delte det med os

    SvarSlet
  5. Rigtig god ide :)
    Hvis man lige stod og manglede en skål er det da en dejlig fin og hurtig løsning :)
    KH Micha

    SvarSlet
  6. Hold da op hvor er de smarte!! Mange tak fordi du deler :-D

    SvarSlet
  7. Hej!

    De er bare flotte dine skåle. De skal da helt sikkert prøves.

    God dag.

    Kh Randi

    SvarSlet
  8. Ej det er da meget nemmere end jeg havde forventet :-D (og hvem kan ikke lide det) - tror du det kan lade sig gøre at bruge de der plast trykknapper som man bruger i stofbleer istedet for skruer? Jeg må i stofbutik - SNART, er dog sikker på at Lars ikke er enig ;-)

    SvarSlet
  9. hvorfor bruger du forresten ikke rulleskæren til at skære helt igennem, er det ikke godt for den? for det er jo endnu lettere ;-)

    SvarSlet
  10. De er fede ;)
    Så dem på Trapholt sidste år,lavet i kraftigt pap.

    Yt.

    SvarSlet
  11. Tak for alle jeres fine:)

    Heidi: Jeg er lidt i tvivl om spidsen på plast trykknapper er lang nok??? Men det skal da afprøves;o). Jeg bruger ikke rulleskæren til at skære helt igennem, da filten simpelthen er for sej til min rulleskærer:o)

    SvarSlet
  12. ok, jeg synes ellers den er frygtelig skarp! så det må være ret sejt det filt, er det iø alm filt eller eller uldfilt du har brugt - der er jo ret stor prisforskel og jeg kunne godt tænke mig at lege med en rigtig stor skål hvor man nærmere klipper en firkant og så laver de der 3 flapper på den anden side osse, mon det er til at forstå?
    Og i alm. filt kan jeg jo få min pt. farve farvorit Lime :-D

    SvarSlet
  13. Jeg tror bare det er alm. filt. Det er ca. 0,5mm tykt og står nede ved endevæggen i stof2000 i Odense... Og det fås i et væld af farver:).
    Mit næste projekt med filt er en skål i hele pladens størrelse:)

    SvarSlet
  14. Aiiiii louise nu skal jeg jo i stof2000 og så skal der laves skåle! tak tak
    knus anja

    SvarSlet
  15. Fed ide - og tak for du delte den med os.. Jeg må ligesom mange andre, vist have lagt en bestilling hos stof2000 ;0)
    forresten "lynet" posen er nået frem - og sønnen er vild med den..
    KH.

    SvarSlet
  16. Tusind tak for idéen.
    Jeg købte engang en enkelt dækkeserviet i 5 mm-filt på udsalg til en 5'er. Jeg tænkte at jeg kunne bruge den til et eller andet kreativt, men har ikke kunnet finde på noget som helst - før nu! Tak tak :).

    SvarSlet
  17. TUSIND tak! Du har lige reddet mig! Jeg havde købt en plade af de filt til et mønster på en speciel kurv jeg havde set, men mønsteret kunne ikke være på pladen *æv bæv* men DEN her idé er MINDST lige så flot! WUHUUUUU!

    SvarSlet
  18. Har lige brugt din fremgangsmåde og så forstørret kurven op, så den er 24 x 48. Den er rigtig fed :) På denne måde kan jeg få en stor af en plade filt og 2 små af en anden plade filt :) NU skal jeg i stof2000 i morgen og hente filtplader :) Så er der alligevel filt kurve til julegaver :)

    SvarSlet
  19. Super flotte filtkurve og lur mig, om ikke min kreanisse fra Babyxplore har kigget med herinde ;-). Jeg er også begejstret for din multinålepude, hvilken jeg straks vil gå i gang med NU... Tak for fed inspiration.

    SvarSlet
  20. Lisbeth >> Ja jeg tryllede bare lidt med størrelserne ;) Og sad også og overvejede den der nålepude, så lidt sjovt du selv vil lave en. Eneste grund til du ikke fik en var at jeg havde glemt at købe fyld, men når du selv kan, så er det jo fint ;) Så kan jeg trylle lidt i photoshop for dig i stedet :)

    SvarSlet
  21. Så fandt jeg dig endelig igen! :-)Printede din DIY på disse skåle, og glemte at få sat blognavn på. ARGH! Men nu er de afprøvet! TAK for en nem og fed idé!
    Du har reddet dig en ny fast læser :-)

    Knus Gitte

    SvarSlet
  22. Hejsa!

    Er der intet på bagsiden af skruerne?

    SvarSlet
  23. Hej Stubba
    Nej der er intet på bagsiden af skruerne udover bolten (hedder det ikke det?), som er dekorativ i sig selv:)
    Kh. Louise

    SvarSlet
  24. Hvor er det bare nogen super fine skåle.. Jeg så dem i morges, og skulle straks i stof2000.. Den er bare blevet rigtig fin og hvor var den overraskende let at lave.. Super at du vil dele dine kreative ider med os.. :D Du har i hvert falde fået endnu en fast læser.. :D

    Nadja :)

    SvarSlet
  25. Nadja: Hvor er det dejligt at høre, at du er blevet inspireret til at lave dine egne skåle... Og ja det er ret nemt at lave dem - Det er noget jeg elsker, når det er nemt:o).

    Kh. Louise

    SvarSlet
  26. Super fede skåle. :D Jeg har haft dem i tankerne i nogle måneder nu, men det er åbenbart nærmest umuligt at få filt i 5 mm. på Djursland - Jeg har været i 8 forskellige stof og hobbyforretninger, men alle havde kun de almindelige filt. Så var jeg heldig at finde det på nettet, men selvfølgelig ikke i sort - Ih. Jeg købte dog en anden farve i 5 mm., og noget koksgrå i 3 mm. tykkelse, og den på 3 mm. er lige så god - Så hvis man nu står i samme situation som mig, så duer 3 mm. også. :)
    - Mariane.

    SvarSlet
  27. Tusind tak Mariane. Det vil jeg bestemt have i tankerne næste gang jeg skal indkøbe filt:-). Vh. Louise

    SvarSlet
  28. Hejsa, hvad sælger du disse for?

    SvarSlet
  29. Jeg har kun skålene tilbage i rød og de sælges for 30kr/stk + en evt. porto:-)
    Vh. Louise

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)